Istanbuls dyr

Istanbul er en fantastisk flot by med smuk arkitektur, venlige mennesker, god mad og masser af katte! Ja, du læste rigtigt, KATTE! Rundt i byen går der hundredevis af katte rundt og også nogle hunde. Da vi syntes at dette var lidt underligt, spurgte vi Ergün hvorfor der var så mange hjemløse dyr i Istanbul. Han fortalte os de ikke blev betragtet som hjemløse dyr, men derimod ”Istanbuls kæledyr”. Med det menes der, at det er alle der passer og plejer dem, så de er ikke overladt helt til sig selv. Disse dyr var også meget kælne og slet ikke bange for mennesker.

Her er en af de mange katte

Yerebatan Sarayı og Sultanahmet Camii

Torsdag d. 14. marts

Selvom det er den sidste dag, og vi allerede skal med bussen mod lufthavnen lidt over 10, så skal det da ikke forhindre os i at få lidt kulturelt ud af dagen. Vi (Cecilie og Mette ledsaget af Nikita) besluttede os derfor at stå tidligt op, så vi kunne nå at se Yerebatan Sarayi og Sultanahmet Camii. "Yerebatan Sarayi" betyder "underjordisk palads", og er en kæmpe underjordisk cisterne fra det 6. århundrede. Dette kæmpe rum blev brugt til at opbevare vand til et palads. I dag bruges det dog kun som seværdighed, og nogle gange spilles der koncerter dernede. Vi var meget betaget af dette mørke rum fyldt med høje søjler, som alle var smukt belyst. Dette storslået rum havde stadig vand, dog ikke så meget som i dets storhedstid. Dernede gik man rundt på en gangsti i mellem søjlerne. I 2 af søjlerne var der et medusa hoved, hvoraf det ene lå på siden og det andet lå på hovedet.

Er det ikke overdådigt?

 

Bagefter tog vi over til Sultanahmet Camii, bedre kendt som Den Blå Moske. Da vi trådte ind i denne moske, blev vi med det samme betaget af dens størrelse og udsmykning. Det er ikke uden grund at den kaldes for den blå moske, for indvendigt er den pyntet med tusindevis af blå sten, hvilket er utrolig smukt. Det er ikke kun indvendigt at denne moske er noget ganske særligt, for udvendigt er den lige så fantastisk med dens 6 høje minareter og flotte arkitektur.

Vi blev dog nødt til at skynde os tilbage til hotellet i en fart, så vi ikke missede bussen. Vi havde i den grad ikke fortrudt at stå tidligt op den morgen, disse besøg var helt sikkert det værd!

Musa min ven!

Vi havde jo også noget fritid om aftenen - og så skulle vi da selvfølgelig på vandpibe bar! Vi fandt den hyggeligste lille vandpibe bar med plads til os alle (næsten), og så var den fyldt med sækkepuder!!! Så blev vi gode venner med ejeren Musa, og han sørgede for massere af drikkelse og vandpibe, så det var der vores aftenener blev tilbragt. Meeeeeeega hyggeligt.

Superpool

Mandag den 11. marts 2013

Vi besøgte i dag det internationale arkitektfirma Superpool, hvor vi fik et spændende oplæg om Tyrkiets - faktisk mest Istanbuls - arkitekturstil og alt der hører dertil. Her behøvede vi ikke anstrenge os for at kunne forstå det tyrkiske engelsk, de ellers snakker dernede, for vores oplægsholder var dansker! Han og en anden havde arbejdet sammen i mange år forskellige steder i verden, men for seks år siden valgte de så at flytte videre. Valget stod mellem København og Istanbul. De valgte - tydeligvis - at rykke til Istanbul, fordi her er mere at arbejde med end der er hjemme i København. På kontoret så vi forskellige kulturer blandet sammen i menneskeformer. Der var både tyrkiske kvinder med tørklæde, der rent faktisk havde deres børn rendende rundt i deres "dagpleje" i et rum lige ved siden af kontoret.

Således så kontoret altså ud! Lidt slidt måsle

Herunder ses nogle af de projekter de havde :)

Det må have taget sin tid!

De havde endda lavet små mennesker!

Nogle af deres store projekter var bl.a. at regenerere gamle bygninger, så de blev solide og ordentlige at bo i. I øvrigt vil de gerne skabe flere grønne områder ved at rive boligområder ned og genskabe nogle endnu bedre, hvor der stadig er plads til beboelse og grønne områder. Det vil de bl.a. gøre ved at skabe en slags runde bygningsanlæg, hvor der vil blive et grønt område inde i "cirklen" - de bruger altså husene som hegn i stedet for at sætte hegn om husene.

"Vi organiserer i en uorganiseret suppe"

Sådan beskrev Gregers Tang Thomsen selv dette projekt.
Udover bare selve bygningerne, så arbejder Superpool også med bl.a. kunstmuseer og offentlig transport.

Bydels Baskeren i Kadiköy

Onsdag d. 13. Marts: 

I dag gik turen så over Bosporusstrædet, 

Stemnings Analyse

Vi kunne tydeligt mærke en forskel på stemning, da vi kom til Asien! Der var nemlig kun meget få mennesker, der snakkede engelsk, hvilket gjorde, at vi ikke hele tiden blev  budt ind på restauranter, caféer osv. af tjenere. Faktisk snakkede asiaterne kun til os, hvis vi snakkede til dem. Det betyder også, at der var roligt, uden de kæmpe menneskemængder vi oplevede i Europa. Det var virkelig dejligt, at kunne gå rundt i gaderne og løse vores opgaver uden at blive "overfaldet" af tyrkere hele tiden. På den anden side var det også lidt træls, eftersom vi havde nogle spørgeskemaer, vi gerne ville have dem til at svare på... men så forstod de dem bare ikke. Øv bøv.

Så skal der pruttes!

Så skulle vi sgu også lige vise vores prutte-evner igen i Kadiköy! Deres lille marked bestående af et par gader med butikker, havde også mange butikker med nødde-mænd. Men desværre så var Asien-Istanbullerne ikke så gode til engelsk - og derfor var det ikke så nemt at prutte med dem, fordi de ikke forstod hvad vi sagde. Så derfor fik vi det ikke så billigt - vi fik det faktisk kun pruttet 2 lira ned, så vi betalte 3 LIRA FOR NØDDERNE! Det er sku stadig billigt nok. Så vores prutte-skills er altså i orden!

Tal med en tyrker

Til at finde ud af hvem den bedste fodboldspiller og sanger i Tyrkiet er, spurgte vi en sød kvinde, der var i gang med et måltid mad. Hun ønskede ikke at optræde på film, men vi fik dog lov til at tage et billede af hende. Ifølge hende er Tyrkiets bedste fodboldspiller Arda Turan, og deres bedste sanger er Sezen Aksu.

Basar Baskeren i The Grand Bazar

Tirsdag d. 12 marts: 

Ja, sikken dejlig dag det er idag. Vi er trætte efter at have besøgt både Istanbul Foundation for Science and Culture og Süleymaniye moskéen. Men vi har spist frokost (mmm.. kebab) og vi er så mega klar til... BASAR BASKEREN!

Grand Bazaar er et af de største og ældste markeder i hele verden med sine 61 gader og hele, hold nu fast... 3000 (!!!) butikker. Ethvert pigehjerte sukker efter at boltre sig i de mange butikker der sælger alt lige fra krydderier og nødder til kopper og lamper og videre til mavedanserkostumer og vandpiber. 

Sikke flot, hva'?

''Jeg må ha' en lampe... men hvilken??''

Overdådigt.. 

Årets 'hottie'

Ja, på den store basar finder man mange forskellige mennesker. Hvilket nok også er grunden til, at det netop var her, at vi både fandt personen med den hotteste frisure og det hotteste outfit. Derudover så vi også den mest moderne OG traditionelle tyrker i basaren.

Hotteste frisure

Hotteste outfit

Mest moderne tyrker

Mest traditionelle tyrker

Stemnings Analyse

Grand Bazar er som sagt et KÆMPE område med handel, og derfor kan stemningen til tider være lidt stressende. Samtidig vil vi dog mene at det er super hyggeligt at være derinde, og det føles slet ikke som om det er så stort, som det egentlig er. Men det kan som sagt være stressende at befinde sig i basaren, da der er 3000 butikker, og ved næsten alle butikker man går forbi prøver tyrkerne at få en til at købe noget. Der er mange forskellige mennesker i basaren, og der er folk i alle aldre. Vi så både traditionelle muslimer, og meget moderne muslimer i basaren. Men de har alle sammen et fælles ærinde, nemlig at handle! Man kan ikke sige at basaren er ment for en bestemt gruppe befolkning, for basaren er et sted hvor alle kan være med. 

Så skal der pruttes!

De kære tyrkere er bestemte, og kan derfor være svære at prutte om prisen med. Det lykkedes dog for os at få 100 gram LÆKRE pistacienødder for blot 3 tyrkiske lira, selvom han meget gerne ville have 5 lira for dem. Men er det ikke også svært at sige nej til 4 søde skandinaviske piger?

Tal med en tyrker

.. og selvom de kære tyrkere er barske at handle med, er de altid friske på en god snak. Vi havde to simple spørgsmål og den kære nødde-mand var hurtig til at svare på dem: 

Den mest berømte fodboldspiller i Tyrkiet er...

Den mest berømte sanger i Tyrkiet er...

Poetry Slam

BOOM, KABAAM - POETRY SLAM!

Hva' så Tyrkiet er I klar? Til gruppe 5, de hårde hvidevarer?

Jamen dog, jamen dog, der kan man bare se. Efter at have rendt rundt i timevis inde i den travle og livlige basar (og heldigvis også shoppet lidt), fik vi lyst til at slå os løs og lave en rap. Vi fik også lyst til at inkludere ordet 'krydspres' og her er resultatet så: 

LYRICS: ''Yo - lè bazar'' 

I basaren er der rigtig mange men'sker,

både tyrkere, russere og svensker'. 

De går rundt og handler hele dagen,

både gående, stående og på bagen. 

Tyrkere elsker at handle, 

men pas på at de ikke vil svindle.

Vi er i basaren

det er som harem.

Krydspresset her er til at mærke, 

men det gir' ingen smerte. 

REMIIIIIX

Ka' jeg få tasker, ka' jeg få tasker?

Du ka' få tasker, du ka' få tasker

Ka' jeg få solbriller, ka' jeg få solbriller?

Du ka' få solbriller, du ka' få solbriller

Jeg kommer ind i basaren og spørg om jeg kan få mig en pistachienød

jeg kommer ind i basaren og spørg om jeg kan få mig en pistachienød

Du ka' få.. falafel!

Du ka' få tasker, punge, kopper, lamper

nødder, nødder, nødder nødder

YO

Velkommen!

Det var en mørk og stormfuld morgen klokken 8.00, da vi den 9. marts 2013 begav os ud på en rejse vi ikke vidste at vi aldrig ville glemme. Vi er 4 piger fra 2.f: Anna, Cecilie, Emilie og Mette, og vi var klar til at undersøge Istanbul i et krydspres mellem det traditionelle og det moderne ved hjælp af fagene historie og religion. Vi var klar til at stå ansigt til ansigt med de udfordinger der ville møde os i det varme Tyrkiet. Og vi ville ikke give op uden kamp. Vi ville ikke give op uden at få de resultater vi var kommet for. Og på denne blog har I så historien. Historien om 4 piger der drog ud i verden for at undersøge, udforske, smage, lugte, føle, høre, se og sanse. Historien om 4 piger der mødte en anderledes kultur. En kultur de ikke var vant til - velkommen til vores blog! 

Spørgeskemaundersøgelsen

For at finde ud af mere om de mystiske tyrkere og deres forhold til det traditionelle eller det moderne, drog vi ud i byens gader og spurgte menneskene dér om spørgsmål der omhandlede religion og rettigheder. Vi ville undersøge holdningerne i henholdsvis den asiatiske og den europæiske del af det eksotiske Istanbul. Her følger et par eksempler på de spørgsmål vi medtog i vores undersøgelse: 

Om Islam: 

- Have you participated in a pilgrimage to Mekka or do you plan to participate in one? 

- Are you fasting during the month of Islam? 

- Do you pray five times a day? 

I den europæiske del tog vi ud på et universitet og i den asiatiske del spurgte vi folk på gaden. På den måde er vores målgruppe ikke så bred, som vi havde ønsket. Der er heller ikke den store forskel i alder, og vi har derfor primært fokuseret på område af Istanbul og køn.

Til spørgsmålet deltagelse i en pilgrimsrejse virker det umiddelbart som om personerne i den europæiske del af Istanbul er mere religiøse, der er nemlig 63 % der har svaret ja i den europæiske del op imod 36 % i den asiatiske del. Der er tillige 68 % der har svaret at de ikke er religiøse i den asiatiske del. Der er flest mænd der har svaret ja til spørgsmålet, nemlig 72 % op imod 27 % for kvinder. 

Til spørgsmålet om faste viser det sig også at de fleste der har svaret ja kommer fra den europæiske del af Istanbul, nemlig 66 %. Igen er der flest mænd der svarer ja til at de har fastet, nemlig 68 %. For at udpensle det endnu mere er der tillige 56 % i den europæiske del der har svaret ja til at de beder fem gange om dagen op imod 43 % i Asien. Igen er der flest mænd, nemlig 66 % der har svaret ja, og 33 % er kvinder. 

Der er mange ting at tage i betragtning i sådanne undersøgelser, og vi kan aldrig være helt sikre. I de flest tilfælde er der også en lidt større procentdel der har svaret på skemaet fra den europæiske del (ca. 7 % flere) og igen en større procentdel som er mænd (ca. 10 % flere). 

Om politiske og civile rettigheder: 

- Do you agree - there is freedom of speech in Turkey and I can say whatever I want?

Vi kan se at der er en lille forskel på hvorvidt folket fra den asiatiske del og den europæiske del af Istanbul synes om hvordan ytringsfriheden er I Tyrkiet. Man kan se at størstedelen synes de har ytringsfrihed, og den størstedel befinder sig i den asiatiske del af Tyrkiet. Nogle fra den europæiske del af Istanbul mener også at der er ytringsfrihed - men der er dog også langt flere der synes det modsatte. Der er nemlig hele 65,5% der synes at der ikke er ytringsfrihed, og kun 34,5 fra den asiatiske del der synes det samme. Så holdningen om ytringsfrihed, er egentlig meget det samme i de to verdensdele, men alligevel er der en del der synes det modsatte.

Man kan også se at det kommer meget an på hvorhvidt det er mænd eller kvinder der svarer. Mændene mener nemlig at der er meget ytringsfrihed, med deres 66,7% på ”I totally agree”, mens kvinderne kun har 33,3%.  Derimod er der strengt det modsatte når det kommer til om de er imod udsagnet. Kvinderne mener nemlig fuldstændig det modsatte af mændende - og mener at der slet ikke er ytringsfrihed, med deres 67,9% og mændene kun har 32,1%. Derfor kan vi konkludere at kvindernes og mændenes mening om ytringsfrihed i Tyrkiet er meget forskellig fra hinanden. 

- Do you agree - housekeeping is divided equally between men and women in my family? 

I dette spørgsmål er den asiatiske del og den europæiske del også meget enige i deres svar om hvorvidt mænd og kvinder er lige i det huslige arbejde. De mener nemlig begge to at der er lighed imellem husarbejdet, dog er den europæiske del mere enige end den asiatiske del. Dette skyldes måske igen at den europæiske del virker mere moderne end den asiatiske del. Men der er også mange der mener at det er meget ulige, her er det den asiatiske del der fører.

Man kan se en kæmpe forskel på mændenes og kvindernes svar, så det er tydeligt at kønsrollerne stadig er meget opdelt. Mændene mener nemlig at det er meget lige med deres 61,5%, hvor i mod kvinderne kun er 38,5% enige med mændene. Forskellen er igen meget tydelig at se fordi at ved svaret ”I disagree” er det kvinderne der fører, med 68,4% på at de er uenige med at det er lige opdelt. Dette svar viser os at nogle kvinder stadig føler sig undertrykt i hjemmet, og mændene mener det omvendte. 

- Do you agree - democracy is the best way of ruling a country? 

Her er kvinderne og mændene meget enige om hvad de synes om demokrati. De kan nemlig begge lide demokrati lige meget, og mener at det er den bedste måde at styre et land på. Der i mod er der også en stor del mænd der faktisk er uenige i at landet skal styres med demokrati, med deres 87,5% i ”I do not agree at all”.

Man kan også se forskellen på svaret i de to forskellige dele af Tyrkiet. Den Europæiske del af Tyrkiet synes meget bedre om demokrati, end den asiatiske del. Dette kan måske skyldes at den Europæiske del er mere moderne end den asiatiske. 

Istanbul i et krydspres mellem det traditionelle og det moderne

Tyrkiet er en sekulariseret republik, hvilket betyder, at man adskiller religion og stat. Dog ser man alligevel eksempler på steder, hvor staten blander sig i folks religiøse normer og traditioner. For eksempel er det ulovligt for kvinder at bære tørklæde i offentlige bygninger, dvs. at på bl.a. hospitaler og universiteter er kvinder TVUNGET til at tage tørklæde af, hvis man ønsker at være der. Dette giver mange problemer for troende kvinder, og det er ikke hvad sekularisering går ud på, men alligevel vælger staten at have disse love. Tilsyneladende opfatter de i Tyrkiet sekularisering på en anden måde end vi gør i vesten. I vesten handler det om at staten ikke må blande sig i religiøse anliggender og at politiske beslutninger bør tages uafhængigt af religion. I Tyrkiet handler det mere om at stat og religion ikke skal blandes, altså at man skal undgå religiøse anliggender i det offentlige rum. Det virker som om staten er bange for en islamisering af landet, hvis de tillader tørklæder på offentlige steder. Sekulariseringen kom da Atatürk i 1920'erne valgte, at Tyrkiet skulle være sekulariseret. Ifølge Atatürk var religion noget, som man forbandt med det traditionelle og det gamle Osmannerrige. Derfor ville han sørge for, at man ikke blandede religion og staten sammen, så landet kunne blive mere moderne. Men er Tyrkiet mere moderne, fordi man vælger at undgå en blanding af religion og stat? Det, at man prøver at undgå at blande sig i religion i et land som Tyrkiet, er meget svært. Det er både tydeligt at se og høre, at tyrkerne er meget religiøse, når man kigger ud over Istanbul, lige meget i hvilken retning man vender blikket, så kan man altid få øje på en moske, og fem gange om dagen - hver dag - hører man imamer kalde til bøn fra minaretterne. Vi var derfor hurtigt klar over - og fik bekræftet vores forudfattet mening om - at der findes mange traditionelle tyrkere i Istanbul.

Vi fandt dog hurtigt ud af, at det langt fra er alle tyrkere i Istanbul, som er traditionelle eller gammeldags. Vi besøgte bl.a. Istanbuls universitet, hvor vi mødte mange unge tyrkere, hvoraf mange hverken er rettroende muslimer eller ønsker at være det. Der er dog også mange, som er troende, men samtidig meget åbne og hvor forskellene mellem os og dem er mindre end man skulle tro. Det var derfor nemt at mærke, at selvom deres religion er så iøjefaldende, så er der også mange moderne tyrkere.

Til middagen med Ergün, spurgte vi om han så Tyrkiet i et krydspres mellem det traditionelle og det moderne. Baggrunden for spørgsmålet var, at se hvordan en tyrker selv opfatter livet i Istanbul, og måske det ville give os et nyt syn på sagen. Ifølge ham er der både mange traditionelle og moderne tyrkere i Istanbul, men dette er ikke noget som man kan mærke i hverdagen, for de arbejder godt sammen og lærer af hinanden, for de har brug for hinanden. Til spørgsmålet 'Do you think that Turkey is in a cross-pressure between the traditional and the modern?' svarede han bland andet: 'Yes, of course. We see young girls with both scarfs or miniskirts. In the families some drink alcohol and some don't, but they are not enemies. We see both churches and mosques side by side  and people are trying to live together (...)'. Han mener, at det er langt fra et problem for tyrkerne i Istanbul, at de er så forskellige. Ved mødet med den danske arkitekt i firmaet Superpool, spurgte vi om det samme, og svaret var næsten ordret det samme som Ergüns, nemlig at de forskellige folkegrupper arbejder sammen, og at man ikke oplever nogle former for sammenstød.

Et billede af Ergün til fællesmiddag

Vi oplevede selv, at det langt fra er alle kvinder rundt i gaderne, som bærer burka, niqab eller blot et tørklæde. Istanbul er en globaliseret by, og det kan mærkes at Istanbul er præget af de mange forskellige nationaliteter, som man kan finde der. Det er klart at der alligevel findes religiøse bevægelser som der gør alle steder, men det er langt fra fremtrædende i bybilledet. Et af eksemplerne herpå er Mevlevi-ordenen inden for sufisme der blev forbudt af Atatürk, som udøver deres sama-ritualer i det skjulte eller, som vi selv har oplevet det, blot for turisterne. 

Ud fra deres udtalelser og vores egne observationer, kan vi konkludere at Istanbul består af både moderne og traditionelle mennesker og værdier. Man møder begge sider overalt, eksempelvis har Istanbul både den gamle bydel og den moderne bydel, men det fungerer bare og opleves ikke som et krydsPRES. Byen er i høj grad et kryds mellem moderne og traditionelle normer, men det er ikke noget der giver udfordringer for byen og dagligdagen, som vi egentlig havde forventet inden turen. Vi havde forventet at man ville kunne mærke presset og udfordringerne der fulgte med det, men det var ikke tilfældet. Byen og menneskene fungerer sammen på trods af de meget forskellige kulturer. Det kan dog også konkluderes at Istanbul og Tyrkiet i det hele taget er meget forvirrende og virker som et land, der ikke helt ved hvor det skal føre hen. Sekulari-seringen har de ikke styr på, og der er mange forskellige kulturer, men måske er det også bare sådan det skal være :) 

Debat: Istanbul/Tyrkiet

Tyrkiet er under udvikling og har været det i lang tid. De har snakket om at blive en del af EU i længere tid, men det er først efter årtusindeskiftet, at der rent faktisk er begyndt at ske noget brugbart fra EUs side. Men selvom vi er gået ind i 2013, er Tyrkiet stadig ikke kommet 100 % med i EU endnu. De arbejder videre på at opfylde de krav, de er blevet stillet. Og det har gjort god nytte. De har en høj vækst indenfor økonomi, hvilket måske også skyldes de mange millioner af mennesker, der bor og arbejder i Tyrkiet - for ikke bare alene at tale om Istanbul. Her er nemlig ikke mindre end 15 mio. indbyggere. Det er dog ikke kun tyrkere; indvandrere er der nemlig også mange af, bl.a. den danske arkitekt Gregers T. Thomsen, der kører et arkitektfirma ved navn Superpool. Han og hans team arbejder med at skabe nye og sunde bygninger i stedet for de gamle faldefærdige, der kan findes overalt - ikke kun i byen - men i hele Tyrkiet. Dette er en af de mange ting, der giver Istanbul og Tyrkiet vækst; selvstændige firmaer. Thomsen er, som sagt, langt fra den eneste indvandrer i Istanbul, dog er det ikke alle, der har en ligeså fin uddannelse bag sig, som han har. I Istanbul finder du nemlig også ufaglærte tilflyttere, der på trods af deres manglende uddannelse, alligevel har fået sig et job (hvilket oftest er job som gadefejer eller lignende). Tyrkiet, og ikke mindst, Istanbul er altså imødekommende i forhold til immigranter.

Denne vækst har selvfølgelig meget at gøre med, hvilket parti der sidder som det regerende parti. Lige nu sidder det islamisk konservative retfærdigheds- og udviklingsparti, AKP, der fik hele 49,83 % af sidste valgs stemmer. De arbejder hver dag for at skabe mere vækst i Tyrkiet og på at udfylde de krav EU har stillet dem. Heriblandt er der, at dødsstraffen skal fjerenes, militærmagten skal begrænset, Cypern-problematikken skal ordnes og der skal være ytringsfrihed. Det er selvfølgelig noget de kæmper med, men der vil jo altid være nogle, der står i mod og gør det svært for regeringen. Tyrkiet er et splittet land på flere områder, fx når det gælder kurdere, kvinder og EU. Dette er ting de i Tyrkiet har det meget blandet med, deres holdninger afhænger meget af om deres baggrund og opvækst. Religiøse og meget traditionelle kvinder går fx med burka, nogle har end ikke deres øjne til syne. Der findes dog også de helt modsatte kvinder, det så vi et eksempel på i metroen på en fodboldaften, hvor der stod en kvinde med stramme bukser, fodboldtrøje, make-up osv.; altså en meget moderne kvinde. Denne "opdeling" er blevet mulig efter at Mustafa Kemal Atatürk i 1924 sekulariserede og gjorde Tyrkiet til en republik i stedet for et sultandømme. Mange tror at Tyrkiet lever under et krydspres mellem det moderne og det traditionelle, men i virkeligheden arbejder de sammen uden besvær.

Pera - billedanalyse

Hvordan skulle man dog kunne undvære et besøg på et af de fine kunstmuseer, når man nu er på sådan en kulturel og oplevelsesrig tur i Istanbul? Det kan man selvfølgelig ikke! Dette var også grunden til vores stop på Pera Müzesi efter vores lille tur til Asien. På dette prægtige museum fandt man mange kunstskatte. På 2. sal kunne man opleve den interessante udstilling "Intersecting Worlds", hvor der var massevis af pragtfulde malerier fra det gamle Osmannerrige. Vi blev i særdeleshed opslugte af dette forblændende stykke kunst:

1. Helhedsindtryk

På dette fabelagtige maleri, "Acropolis of Athens and Olympian Zeus Temple", kan man se rester fra det gamle Grækenlands storhedstid i antikken og en flok mennesker fra Osmannerriget. Man kan se at folkene har opdaget fund fra antikken, og er ved at undersøge stedet for værdifulde genstande. Dette stykke kunst er malet af franskmanden Louis-Francois Cassas et sted mellem 1787 og 1827. Formålet med dette maleri var, at fortælle om osmannernes historie, hvordan de drog ud i verden og fandt betydningsfulde skatte fra antikken, som senerehen fik en vigtig betydning for deres udvikling af bl.a. videnskab.

2. Analyse

Det er tydeligt ud fra personerne på maleriets kropsprog, at se at de lige har fundet disse forunderlige skatte. De kigger nysgerrigt og peger på genstandene, og snakker muligvis om hvor de kommer fra, hvad de blev brugt til osv. Nogle af mændene på billedet bærer våben. Dette kan være et tegn på, at det netop er en gruppe osmannere, som er taget ud i verden og har derfor brug for at kunne beskytte sig mod fremmede.

Farverne er meget dæmpede, der er blevet gjort brug af brunlige nuancer. Himlen er flot blå og der er nogle grønne træer og buske i forgrunden. Men der hvor fokus i maleriet ligger, er der hvor en flok mennesker står sammen og peger på en kæmpe stenblok. Fokuset har man lavet ved at personernes tøj er farverigt (blå, grøn, rød og hvid), så man nemlig får øje på dem midt i alt det sandfarvede.

I forgrunden ser man, som sagt, et kæmpe træ og noget buskads. I mellemgrunden har vi maleriets fokuspunkt, en flok osmannere. I baggrunden har vi Akropolis, som er en høj, ovenpå dette ligger Parthenon og nedenfor ligger templet for den Olympiske Zeus.

Man ser maleriet i normalperspektiv. Maleriet er dynamisk, der er dog også mange lodrette linjer, i form af de store søjler. Det er dog  tydeligt at se bevægelse i billedet, da personerne peger i mange forskellige retninger, hvilket giver lidt dynamik til maleriet.

Grønne linjer indikerer det statiske i billedet, og de røde viser det dynamiske.
Udfra de røde linjer, er det også nemt at se hvor fokuspunkterne ligger.

3. Fortolkning

Dette billede er altså et billede der forestiller de mægtige osmannere. Det er tydeligt at se i billedet, at osmannerne skal fremstilles som nogle dannede mennesker der drog ud og fandt en masse gode ting som de tog med hjem for at udvikle videnskaben, matematikken og kunsten. Det er altså et positivt ladet billede. 

4. Historisk sammenhæng/ideologi

I vores spændende historie-timer har vi lært meget om det gamle Osmannerrige. Her hørte vi bl.a. om hvordan osmannerne tog på korstog, hvor de plyndrede byer . Det var på disse ture at de opdagede gamle fund fra antikken. Disse skatte brugte de til at udvikle deres videnskab, og det var også en af grundene til at Osmannerriget var så stort og godt. Dette maleri bekræfter derfor sin samtid, og de tendenser der var dengang.

Hagia Sophia og Topkapi

Søndag d. 10. marts: første rigtige dag! Vi var klar til at møde Istanbul og begav os udenfor i det solrige vejr. 

4 lækre solsild!

Første stop på vejen: Hagia Sophia! 

.. i sandhed et flot stykke arkitektur

Hagia Sophia er et monument fra Det Byzantinske Rige. Den var hovedkirken i dette rige, men blev senere hen omdannet til moské. Det er derfor meget interessant at finde tegn på at bygningen har været både kristen og muslimsk.

Kristen: der er mange tegn på at bygningen har været kristen. Bl.a. ses flere mosaikker der forestiller Jesus. Der er også kors og en apsis, altså en runding der danner centrum for alteret.

Muslimsk: der ses også flere tegn på at bygningen har været muslimsk. Bl.a. findes der minareter og arabiske tegn. 

                                                     

Desuden så  vi også en meget fotogen kat!

Efter at have besøgt dette fantastiske og yderst interessante monument begav vi os ud på en rejse til den fantastiske perle, Topkapi-paladset, der i de forgangne tider husede de største og mægtigste sultaner i Osmannerriget. 

Næh.. se hvor prægtigt det er!

Det er dog interessant at undre sig over hvad historieformidlingen på Topkapi mon fortæller om de moderne tyrkeres forhold til Osmannerriget. Kan man mon spore en holdning til sultanernes pragt ved at kigge på fremstillingen og beskrivelserne? Alt dette,  og mere til min ven, skal du omsider få svar på! 

Her er et stykke af sultanens tøj helt tilbage fra Osmanneriet.
Et billede taget med koncentration så vagterne ikke opdagede os! 

Anna Elisabeth Vigen Madsen, vores allesammens korrespondent, er klar til at tage dig på en rejse gennem det mægtige Topkapi-palads: 

Konklusioner på feltarbejde i moskeen

Observationer i Süleymaniyemoskeen.

Efter det lange - men bestemt spændende - oplæg på The Istanbul Foundation of Science and Culture tog vi på en lærerig gåtur op ad de stejle bakker i Istanbuls gader for at besøge Süleymaniyemoskeen. 

Vi var alle meget glade for at bære tørklæde... 

1. Observation af rummet:
- Arkitekturen i moskeen er meget præget af det osmanniske riges arkitektur, da rummet er meget farverigt, med store mosaikvinduer og har mange blomster i loftet, der er en meget kendt osmannisk arkitekturstil. Der er meget lys i det store rum, og man kan finde mange symboler fra islam. Nogle af symbolerne er de fine søjler, mægtige kupler, indhakket forrest i moskeen som peger mod Mekka og trappen ved siden af. Der er ingen billeder i moskeen, da man ikke ved hvordan Allah ser ud, så hvordan skulle man kunne portrættere ham? Desuden er der ingen møbler, da dette også ville virke overflødigt. Der er et prægtigt tæppe på gulvet, som har 'indrettede' siddepladser. 

Jamen dog. Er det ikke mægtigt?

Majestætisk..

2. Observation af udøverne:
- Udøverne i denne moske har meget normalt hverdagstøj på og mange kommer tilsyneladende lige fra arbejde eller holder frokostpause. Nogle mænd bærer en lille hvid hat, der minder lidt om jødernes kalot, og kvinderne bærer tørklæde. Udøverne bærer ikke sko, da man skal være ren når man beder, og stedet hvor man beder, skal derfor også være rent. Mændene og kvinderne er adskilt fra hinanden; mændende har det største område i moskéen, og kvinderne har et lille område bagerst i moskéen, hvor de beder. Her er det meget tydeligt, at der er forskel mellem mænd og kvinder. Desuden virker udøverne meget rolige og opfører sig ganske normalt. 

De kære drenge prøver at lære hvordan man bærer sig ad med det der bøn

3. Observation af det religiøse:
- Det er meget tydeligt, at man befinder sig på et religiøst sted, da alle de deltagende er der af en speciel grund, nemlig at tilbede deres gud. Stemningen er meget rolig og koncentreret, ligesom de udøvende virker. De er meget stille, og det virker som om, at de er i kontakt med deres gud.

Jeg tror minsandten de beder..