torsdag den 7. marts 2013

Pera - billedanalyse

Hvordan skulle man dog kunne undvære et besøg på et af de fine kunstmuseer, når man nu er på sådan en kulturel og oplevelsesrig tur i Istanbul? Det kan man selvfølgelig ikke! Dette var også grunden til vores stop på Pera Müzesi efter vores lille tur til Asien. På dette prægtige museum fandt man mange kunstskatte. På 2. sal kunne man opleve den interessante udstilling "Intersecting Worlds", hvor der var massevis af pragtfulde malerier fra det gamle Osmannerrige. Vi blev i særdeleshed opslugte af dette forblændende stykke kunst:





1. Helhedsindtryk
På dette fabelagtige maleri, "Acropolis of Athens and Olympian Zeus Temple", kan man se rester fra det gamle Grækenlands storhedstid i antikken og en flok mennesker fra Osmannerriget. Man kan se at folkene har opdaget fund fra antikken, og er ved at undersøge stedet for værdifulde genstande. Dette stykke kunst er malet af franskmanden Louis-Francois Cassas et sted mellem 1787 og 1827. Formålet med dette maleri var, at fortælle om osmannernes historie, hvordan de drog ud i verden og fandt betydningsfulde skatte fra antikken, som senerehen fik en vigtig betydning for deres udvikling af bl.a. videnskab.

2. Analyse
Det er tydeligt ud fra personerne på maleriets kropsprog, at se at de lige har fundet disse forunderlige skatte. De kigger nysgerrigt og peger på genstandene, og snakker muligvis om hvor de kommer fra, hvad de blev brugt til osv. Nogle af mændene på billedet bærer våben. Dette kan være et tegn på, at det netop er en gruppe osmannere, som er taget ud i verden og har derfor brug for at kunne beskytte sig mod fremmede.
Farverne er meget dæmpede, der er blevet gjort brug af brunlige nuancer. Himlen er flot blå og der er nogle grønne træer og buske i forgrunden. Men der hvor fokus i maleriet ligger, er der hvor en flok mennesker står sammen og peger på en kæmpe stenblok. Fokuset har man lavet ved at personernes tøj er farverigt (blå, grøn, rød og hvid), så man nemlig får øje på dem midt i alt det sandfarvede.
I forgrunden ser man, som sagt, et kæmpe træ og noget buskads. I mellemgrunden har vi maleriets fokuspunkt, en flok osmannere. I baggrunden har vi Akropolis, som er en høj, ovenpå dette ligger Parthenon og nedenfor ligger templet for den Olympiske Zeus.
Man ser maleriet i normalperspektiv. Maleriet er dynamisk, der er dog også mange lodrette linjer, i form af de store søjler. Det er dog  tydeligt at se bevægelse i billedet, da personerne peger i mange forskellige retninger, hvilket giver lidt dynamik til maleriet.





Grønne linjer indikerer det statiske i billedet, og de røde viser det dynamiske.
Udfra de røde linjer, er det også nemt at se hvor fokuspunkterne ligger.




3. Fortolkning
Dette billede er altså et billede der forestiller de mægtige osmannere. Det er tydeligt at se i billedet, at osmannerne skal fremstilles som nogle dannede mennesker der drog ud og fandt en masse gode ting som de tog med hjem for at udvikle videnskaben, matematikken og kunsten. Det er altså et positivt ladet billede. 



4. Historisk sammenhæng/ideologi
I vores spændende historie-timer har vi lært meget om det gamle Osmannerrige. Her hørte vi bl.a. om hvordan osmannerne tog på korstog, hvor de plyndrede byer . Det var på disse ture at de opdagede gamle fund fra antikken. Disse skatte brugte de til at udvikle deres videnskab, og det var også en af grundene til at Osmannerriget var så stort og godt. Dette maleri bekræfter derfor sin samtid, og de tendenser der var dengang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar