Konklusioner på feltarbejde i moskeen

Observationer i Süleymaniyemoskeen.

Efter det lange - men bestemt spændende - oplæg på The Istanbul Foundation of Science and Culture tog vi på en lærerig gåtur op ad de stejle bakker i Istanbuls gader for at besøge Süleymaniyemoskeen. 

Vi var alle meget glade for at bære tørklæde... 

1. Observation af rummet:
- Arkitekturen i moskeen er meget præget af det osmanniske riges arkitektur, da rummet er meget farverigt, med store mosaikvinduer og har mange blomster i loftet, der er en meget kendt osmannisk arkitekturstil. Der er meget lys i det store rum, og man kan finde mange symboler fra islam. Nogle af symbolerne er de fine søjler, mægtige kupler, indhakket forrest i moskeen som peger mod Mekka og trappen ved siden af. Der er ingen billeder i moskeen, da man ikke ved hvordan Allah ser ud, så hvordan skulle man kunne portrættere ham? Desuden er der ingen møbler, da dette også ville virke overflødigt. Der er et prægtigt tæppe på gulvet, som har 'indrettede' siddepladser. 

Jamen dog. Er det ikke mægtigt?

Majestætisk..

2. Observation af udøverne:
- Udøverne i denne moske har meget normalt hverdagstøj på og mange kommer tilsyneladende lige fra arbejde eller holder frokostpause. Nogle mænd bærer en lille hvid hat, der minder lidt om jødernes kalot, og kvinderne bærer tørklæde. Udøverne bærer ikke sko, da man skal være ren når man beder, og stedet hvor man beder, skal derfor også være rent. Mændene og kvinderne er adskilt fra hinanden; mændende har det største område i moskéen, og kvinderne har et lille område bagerst i moskéen, hvor de beder. Her er det meget tydeligt, at der er forskel mellem mænd og kvinder. Desuden virker udøverne meget rolige og opfører sig ganske normalt. 

De kære drenge prøver at lære hvordan man bærer sig ad med det der bøn

3. Observation af det religiøse:
- Det er meget tydeligt, at man befinder sig på et religiøst sted, da alle de deltagende er der af en speciel grund, nemlig at tilbede deres gud. Stemningen er meget rolig og koncentreret, ligesom de udøvende virker. De er meget stille, og det virker som om, at de er i kontakt med deres gud.

Jeg tror minsandten de beder..