Istanbul i et krydspres mellem det traditionelle og det moderne

Tyrkiet er en sekulariseret republik, hvilket betyder, at man adskiller religion og stat. Dog ser man alligevel eksempler på steder, hvor staten blander sig i folks religiøse normer og traditioner. For eksempel er det ulovligt for kvinder at bære tørklæde i offentlige bygninger, dvs. at på bl.a. hospitaler og universiteter er kvinder TVUNGET til at tage tørklæde af, hvis man ønsker at være der. Dette giver mange problemer for troende kvinder, og det er ikke hvad sekularisering går ud på, men alligevel vælger staten at have disse love. Tilsyneladende opfatter de i Tyrkiet sekularisering på en anden måde end vi gør i vesten. I vesten handler det om at staten ikke må blande sig i religiøse anliggender og at politiske beslutninger bør tages uafhængigt af religion. I Tyrkiet handler det mere om at stat og religion ikke skal blandes, altså at man skal undgå religiøse anliggender i det offentlige rum. Det virker som om staten er bange for en islamisering af landet, hvis de tillader tørklæder på offentlige steder. Sekulariseringen kom da Atatürk i 1920'erne valgte, at Tyrkiet skulle være sekulariseret. Ifølge Atatürk var religion noget, som man forbandt med det traditionelle og det gamle Osmannerrige. Derfor ville han sørge for, at man ikke blandede religion og staten sammen, så landet kunne blive mere moderne. Men er Tyrkiet mere moderne, fordi man vælger at undgå en blanding af religion og stat? Det, at man prøver at undgå at blande sig i religion i et land som Tyrkiet, er meget svært. Det er både tydeligt at se og høre, at tyrkerne er meget religiøse, når man kigger ud over Istanbul, lige meget i hvilken retning man vender blikket, så kan man altid få øje på en moske, og fem gange om dagen - hver dag - hører man imamer kalde til bøn fra minaretterne. Vi var derfor hurtigt klar over - og fik bekræftet vores forudfattet mening om - at der findes mange traditionelle tyrkere i Istanbul.

Vi fandt dog hurtigt ud af, at det langt fra er alle tyrkere i Istanbul, som er traditionelle eller gammeldags. Vi besøgte bl.a. Istanbuls universitet, hvor vi mødte mange unge tyrkere, hvoraf mange hverken er rettroende muslimer eller ønsker at være det. Der er dog også mange, som er troende, men samtidig meget åbne og hvor forskellene mellem os og dem er mindre end man skulle tro. Det var derfor nemt at mærke, at selvom deres religion er så iøjefaldende, så er der også mange moderne tyrkere.

Til middagen med Ergün, spurgte vi om han så Tyrkiet i et krydspres mellem det traditionelle og det moderne. Baggrunden for spørgsmålet var, at se hvordan en tyrker selv opfatter livet i Istanbul, og måske det ville give os et nyt syn på sagen. Ifølge ham er der både mange traditionelle og moderne tyrkere i Istanbul, men dette er ikke noget som man kan mærke i hverdagen, for de arbejder godt sammen og lærer af hinanden, for de har brug for hinanden. Til spørgsmålet 'Do you think that Turkey is in a cross-pressure between the traditional and the modern?' svarede han bland andet: 'Yes, of course. We see young girls with both scarfs or miniskirts. In the families some drink alcohol and some don't, but they are not enemies. We see both churches and mosques side by side  and people are trying to live together (...)'. Han mener, at det er langt fra et problem for tyrkerne i Istanbul, at de er så forskellige. Ved mødet med den danske arkitekt i firmaet Superpool, spurgte vi om det samme, og svaret var næsten ordret det samme som Ergüns, nemlig at de forskellige folkegrupper arbejder sammen, og at man ikke oplever nogle former for sammenstød.

Et billede af Ergün til fællesmiddag

Vi oplevede selv, at det langt fra er alle kvinder rundt i gaderne, som bærer burka, niqab eller blot et tørklæde. Istanbul er en globaliseret by, og det kan mærkes at Istanbul er præget af de mange forskellige nationaliteter, som man kan finde der. Det er klart at der alligevel findes religiøse bevægelser som der gør alle steder, men det er langt fra fremtrædende i bybilledet. Et af eksemplerne herpå er Mevlevi-ordenen inden for sufisme der blev forbudt af Atatürk, som udøver deres sama-ritualer i det skjulte eller, som vi selv har oplevet det, blot for turisterne. 

Ud fra deres udtalelser og vores egne observationer, kan vi konkludere at Istanbul består af både moderne og traditionelle mennesker og værdier. Man møder begge sider overalt, eksempelvis har Istanbul både den gamle bydel og den moderne bydel, men det fungerer bare og opleves ikke som et krydsPRES. Byen er i høj grad et kryds mellem moderne og traditionelle normer, men det er ikke noget der giver udfordringer for byen og dagligdagen, som vi egentlig havde forventet inden turen. Vi havde forventet at man ville kunne mærke presset og udfordringerne der fulgte med det, men det var ikke tilfældet. Byen og menneskene fungerer sammen på trods af de meget forskellige kulturer. Det kan dog også konkluderes at Istanbul og Tyrkiet i det hele taget er meget forvirrende og virker som et land, der ikke helt ved hvor det skal føre hen. Sekulari-seringen har de ikke styr på, og der er mange forskellige kulturer, men måske er det også bare sådan det skal være :)